Menneskemøder
Center for Trivsel & Social Indsats nedbryder silotænkning, og lader opgaven sætte holdet. Det er altid kerneopgaven, der pejler vores fokus.
Vi er innovative, nysgerrige og fællesskabsfokuserede,
når vi vælger løsninger og metoder
til at skabe den allerbedste hverdag for vores medborgere.
Vi kender vores ressourcer, behov og muligheder. Vi er optagede af at dele idéer og inspiration. Vi har lyst til at kende hinanden. Når vi bruger organisationens fælles intelligens, bliver vi bedre til at løse de opgaver, vi skal løse.
Det betyder, at medborgerne får den bedste service.
Vi mødes i dialog for at finde de bedste løsninger.
Vi kalder det Menneskemøder.
STYRKER FORSTÅELSEN
Når systemerne tager beslutninger, skal de omsættes til handling.
Forståelsesrammen udvides bemærkelsesværdigt, når vi involveres,
og når processen styres af samtalen.
STYRKER SAMMENHOLDET
Når vi faciliterer møder, med plads til at meninger, erfaringer, viden og spørgsmål udveksles i plenum, bliver det den fælles dialog, der er retningsgivende for kulturen, og de handlinger, der besluttes.
GIVER PSYKOLOGISK TRYGHED
Når vi taler sammen og lærer hinanden at kende,
lærer vi også at navigere i hinandens forskelligheder.
For der er altid flere måder, at se tingene på.
.
Menneskemøder
ER FÆLLESSKABETS FUNDAMENT
Menneskemøder er fysisk tilstedeværelse med plads til udvekslinger.
Menneskemøder kvalificerer systemets beslutninger.
Hvordan skal fremtidens møder foregå?
Workshops, naturmøder, gåture, dialogcirkler, mentale og fysiske mødesteder.
Vi udvikler fokuserede formater til fremtidens løsningskatalog på socialområdet.
Måske er det nødvendigt at supplere de standardløsninger for møder, vi kender alt for godt, med nye mødeformater, der folder hele organisationens viden ud,
og samtidig er inspirerede at deltage i.
Møder med Mening
Inspiration til mødeformater
-
Det næste kapitel
Det næste kapitel er et mødeformat, der består af to møder.
Mødeformatet er velegnet, når man skal tale ind i komplekse kontekster.
Naturen har en dokumenteret virkning på kreativitet, innovationskraft og befordrende fællesskaber. Derfor er det oplagt at planlægge møderne i det grønne.
I DET FØRSTE KAPITEL mødes vi til en faciliteret samtale med naturen som mødelokale. Her åbnes op for refleksionerne, og vi udelader konklusionerne.
Den refleksive proces sættes i gang med fokus på at øge forståelsen mellem hinanden. Vi stiller hinanden sprøgsmål. Undres. Reflekterer. Inspireres.
I DET NÆSTE KAPITEL mødes vi nogle dage efter i en dialogcirkel for at efterbehandle refleksionerne. Målet er, at der kan tages beslutninger og aftales handlinger. Alle kommer til orde i runden rundt. Alle stiller deres ører til rådighed. Aktiv lytning. Der stilles opklarende spørgsmål. En gamemaster samler op, og cirklen bliver enige om beslutninger og handlinger.
PRAKTISK
Det første kapitel
Termokande
Påklædning til vejret
NysgerrighedDet næste kapitel
Etablere en cirkel ude eller inde
Notesbøger og kuglepenne
En buket blomster i midten skader ikke -
Dialogcirkler
Dialogcirklen er et bud på et bevidst valg af mødeformat, som med et klart formål sikrer kvalitet i mødet.
Når man mødes i cirkler, bliver samtalen ligeværdig.
Når ingen sidder for bordenden, får samtalen ofte et andet flow.
I dialogcirklen åbnes der naturligt op for flere perspektiver.
PRAKTISK
Deltagerne er placeret i en cirkel uden borde, uden computere og uden mobil. Det er vigtigt, at samtalen faciliteres, så formålet adresseres. Alles input er værdifulde og ligeværdige, og bruges som afsæt til videre undersøgelse og drøftelse via bevidning.
Når vi mødes, mødes vi med et formål. Cirklens facilitator guider, således at der skabes et konkret output at arbejde videre med.
Deltagerne kan skrive pointer ned på papir. Stille spørgsmål, eller bruge medbragte spørgsmål, der rammesætter samtalen.
Der er ikke noget facit. Med den systemiske tænkning som udgangspunt for, at alles kontekster er forskellige, og at vi dermed ikke deler en fælles virkelighed, finder mødet sit fokus. Til gengæld kan dialogen fremkalde en forståelse for forskellighederne.
-
Mentale mødesteder
Det kan være godt at tage en tænkepause sammen med en kollega eller for sig selv.
En tænkepause er mest optimal, hvis den kobles på et mødested, der rammer pausen og rummet for samtalen eller tankestrømmen ind.
En tænkepause kan tage alt fra 10 - 20 minutter, og det kan være en gode idé at lave en aftale med sig selv eller sin kollega om hvad pausen skal producere.
PRAKTISK
Det kan være en god idé at indtale sine idéer på en mobiltelefon og aftale rammen, hvis man tager en tænkepause samme med sin kollega.
Skal noget foregå i stilhed? Kan kollegaen hjælpe på vej ved at stille spørgsmål? Er der brug for en beslutning eller en konklusion? Mådet et næste kapitel?
I Center for Trivsel og Social Indsats udpeger vi sammen de bedste mentale og fysiske mødesteder, og lægger dem på et kort til inspiration for vores kolleger.
Måske, vi skal indrette mødesteder på vores kontorer? Måske vi kan finde et par steder i det grønne?
Lad os sammen finde rammerne for tænkepauser og mødesteder. Og lad os finde nogle, som vi også kan invitere medborgerne ud i.
-
Naturen som mødelokale
Mennesket er tæt og stærkt forbundet med naturen. Men det har ofte trange kår at besøge naturen i en hverdag fyldt med gøremål.
Det er en velkendt sandhed, at naturen er med til at sænke stressniveauet, at den styrker innovationskraften, og at den i det hele taget kiler sig ind i sindet med god effekt.
Hvem siger, at nogle af vores møder ikke kan foregå i naturen? De, hvor der er brug for at finde på, arbejde med visioner, tale om problemer og give plads til at tænke sig om.
Det egner naturen sig godt til.
PRAKTISK
Tag vejr og vindtæt tøj på. En rygsæk med termokande, tæppe, snacks og drikkedunk.
Brug din mobil til at indtale noter undervejs.
Drømmen er, at vi har en flok rygsække med grej stående, som vi alle kan benytte, når vi bruger naturen som mødelokale.
Ud på de grønne gulvtæpper
Der er evidens for at inddragelse af natur som ramme for udvikling af fællesskaber og trivsel i organisationer. Mennesket er genetisk programmeret til et liv tæt på naturen. Derfor strukturerer vi dele af vores mødeformater på de grønne gulvtæpper.
Naturen som bindeled mellem individ og fællesskab.
Ledelsesrådgiver Erik Harr arbejder med Skoven som Samtalerum, hvor mennesker kan sætte tempoet på pause, og forbinde sig med naturens puls.
Output
Styrket fællesskab og trivsel
Ramme for den gode samtale
Inspiration til tanker og samtaler
Understøtter navigationen i en kompleks hverdag så vi forebygger stress og udbrændthed
Styrket kollegaskab, tillid og samarbejdsrelationer
Ro, balance og overskud - Både fysisk, mentalt og kreativt
Styrker evnen til at lytte og drive konstruktiv dialog
“The biophilia hypothesis, if substantiated, provides a powerful argument for the conversation of biological diversity. More important, it implies serious consequences for our well-being as society becomes further estranged from the natural world.
Relentles environmental destruction could have a significant impact on our quality of life, not just materially, but psychologically and even spiritually.”
-Steven R. Kellert and Edward O. Wilson
Menneskemøder vs. Systemmøder
Hvad er vores fællesskab?
Hvad er det bygget af og fyldt med?
Vi har en kerneopgave at løse.
Det er den, der sætter retningen for, hvornår vi løser opgaverne med succes.
Derfor skal vi have kendskab til hinandens arbejdsområder,
så vi løser kerneopgaven på bedst mulige måde.
Når vi prioriterer dialogen, og når vi sætter vores opgaver i kontekst, styrker vi resultaterne.
Når vi fokuserer på samtalen som den bærende kraft for udvikling og drift,
minimerer vi kløfter mellem fastgroede vaner og meningsfulde indsatser.
Kerneopgaven og de politiske beslutninger får bedre levevilkår,
når de bæres ud i alle organisationens kapillærer via dialog.