Vores kernefortælling er kompas for fællesskab.
Vi handler i fællesskab
Vores arbejdsmiljø er funderet i faglighed. Vi ønsker, at indsatserne i Center for Trivsel & Social Indsats er bemærkelsesværdige, og at de skaber reel forandring og mening for medborgerne.
Derfor skal vi kende hinanden godt som kolleger. Vi skal kende hinandens kompetencer, dele idéer og gøre verden til vores leksikon. Vi skal dyrke fællesskabet. Vi bliver nemlig kun klogere, og løser kerneopgaven bedre, når vi deler viden og indsigter.
Vi sætter det fokus, fordi mennesker er drevet af fælleskaber. Fordi relationer bærer hverdagen frem. Fordi det skaber arbejdsglæde, når vi føler, at vi er en del af en flok.
Men vigtigst, så skaber fællesskabet de bedste forudsætninger for, at indsatserne rammer præcist på behov og ønsker fra vores medborgere.
Vi giver alle en stemme
Vi ønsker at gøre op med silotænkningen. Vi ønsker at undgå fragmenterede forståelser.
Vi ønsker, at skabe forandring og fællesskab på socialområdet. For alle kan havne i en sårbar situation.
Vi giver arbejdet i Center for Trivsel & Social indsats en stemme.
Når vi skaber en bevægelse af fælles forståelse mellem mennesker, og tydeliggør,
at vi lykkes bedst, når vi udvikler løsninger baseret på samarbejde på tværs,
kan vi gøre en forskel for vores medborgere.
Vi skaber forandring, når vi oversætter strategier til konkrete handlinger.
Vi har alle en aktie i at give vores arbejde en stemme, der, hvor stemmen gør gavn.
Med andre ord. Vi ønsker, at handle og gøre indsatserne i Center for Trivsel & Social Indsats tydelige og meningsfulde.
Læs mere om hvordan på denne side.
Borgere er Besserwissere
Medborgerne skal høres. Børn, voksne og ældre.
Vores indsats er et spejl af medborgernes forhåbninger og ønsker.
De ved bedst, hvilke behov de har, og vi afdækker deres ønsker, når vi møder dem via samtaler, og ved at orientere os om gode løsningsmodeller fra lokalområdet, nationalt og internationalt.
Medborgernes behov omsættes til konkrete indsatser, og vi måler på den værdi, indsatserne bidrager med.
Det er vigtigt, at medborgernes hverdagsliv og udfordringer oversættes til handlekraftige indsatser.
Vi gør det, fordi mennesker trives bedst, når de bliver hørt. Og fordi vi gerne vil skabe endnu bedre forudsætninger for at medborgere i sårbare situationer og deres pårørende oplever livskvalitet.
Hvordan gør vi?
Vi giver fællesskabet en stemme.
Vores hverdag drives af strategier og beslutninger i det system, en kommune er rundet af.
Vi skal huske, at strategierne stammer fra mennesker, der fokuserer på at skabe de bedste vilkår for andre mennesker.
Vi sørger for, at der ikke er for store kløfter mellem de strukturer, vi nødvendigvis må arbejde under og de menneskemøder, vi allesammen ønsker, bliver værdifulde.
Vi har fokus på at fremkalde mennesker, på at skabe en god hverdag for mennesker, og på at mødes med mennesker.
Derfor er beslutningerne drevet af dialog på mentale og fysiske mødesteder, hvor vi taler med kolleger og medborgere om de bedste løsninger.