Æstetiske
&
Kreative Processer
Det giver værdi at arbejde målrettet med æstetiske, kreative og eksperimenterende mødeformater.
-Når vi bruger krop og sanser,
øges innovationskraften.
Det viser forskningen.
Ordet æstetik forbindes ofte med med noget pænt, smukt, kunst eller finkulturelt. Noget man skal have en særlig viden eller mening om.
Men når vi også knytter æstetik til processer mellem mennesker. Når vi gør os umage med, at de indtryk, vi vækker hos hinanden i det, vi samarbejder om. Når vi også indtænker krop og sjæl i måden, vi tilrettelægger vores møder og kommunikation på, vækker vi en side af vores viden, som ofte er tavs. -Men som ofte nemt kan vækkes via de glemte erfaringer, vores sanseunivers er bundet til.
Erfaringer, som med gevinst kunne komme til udtryk gennem vaner og praksisser, vi tager for givne. Hvem siger, at et møde nødvendigvis skal foregå omkring et bord? Hvem siger, at vi ikke kan bruge inspirerende ord, når vi skriver en dagsorden?
Æstetisk læring går ud på at gøre den kropslige, erfaringsmæssige viden tilgængelig for bevidsthed, sprogliggørelse og undren, hvilket kan ske ved at skabe aktiviteter, der taler til sanserne.
Det er her, kunsten kan vække sanseapparatet. Men også fotos, fortællinger eller andre udtryk for erfaringer kan skabe virkning.
EN STÆRK OG NØDVENDIG FORBINDELSE TIL NATUREN
Mennesker har en stærk og nødvendig forbindelse til naturen. Der findes mængder af forskning, der underbygger, at innovationskraften øges, stressniveauet falder , vi bliver bedre til at løse problemer, og vi bliver mere kreative og produktive i det grønne.
Vores kognitive og fysiologiske gevinster er altså store, når vi inddrager naturen som mødelokale.
Vi samarbejder med Erik Harr om at inddrage naturen, når vi går på arbejde.