Naturen som mødelokale

Naturen har en regenerativ indflydelse på vores hverdag. Hvad enten det handler om trivsel på arbejdspladsen, samtaler med medborgerne, aktiviteter, events eller møder. Så har naturen et trumfkort, ingen andre har: rum og højt til himlen. Farver, lyde og dufte, der naturlig kalibrerer med vores trivsel. Her sænker skuldrene sig.

Naturen er et tredje fælles, når vi mødes. Her har ingen ansvar for, om der er pletter på dugen, hvem der ejer stedet, eller om der er ryddet op. Naturen skaber ligeværd og plads til frie tanker.

Derfor har Center for Trivsel & Social Indsats fokus på at skrue op for naturen. Både når det gælder udvikling, uddannelse og samarbejde internt i centret, og når det gælder de løsninger, vi skaber sammen med vores medborgere. Derfor rykker vi flere møder og aktiviteter udenfor.

Erik Harr er ledelsesrådgiver, og har besøgt vores center for at kickstarte inspirationen til at inddrage naturen som mødelokale. Han guider til daglig mennesker til at gå sig til løsninger, og har skrevet bogen Skoven som Samtalerum, der lærer os om dialog som værktøj til fællesskaber, trivsel og beslutninger.

Helt konkret vil Center for Trivsel & Social Indsats arbejde videre med at finde mentale og fysiske mødesteder, der understøtter arbejdet med kerneopgaven i Guldborgsund Kommune. Hvem siger fx, at vi ikke kan mødes om en kop kaffe på en træstub under et træ? Hvem siger, at mødet med medborgeren ikke ligeså godt kunne være en slentretur? Og hvem siger, at vi ikke kan skabe fysiske, mentale og naturnære mødesteder, der understøtter samtaler, stilhed, workshops og samtaler.

Vi glæder os til at arbejde konkret videre med mulighederne og omdanne erfaringerne til handlinger.

Følg med her på bloggen.

Anette Maria Syska

We develop tourism brands, communication, partnerships, products, websites, video and graphic design. We also do workshops and build camps in Denmark in the theme #staywonderful.

https://www.syskas.dk
Næste
Næste

Kerneopgaven kræver fællesskab